Jeg har længe båret rundt på det her ord…. taktløshed.
“Et ord, som omtales uden fornemmelse for, hvad man bør sige og gøre for at undgå at såre eller støde andre mennesker”.
Nu har vi haft internettet i mange år, men på “nettet” bliver talen til stadighed bliver mere rå og vi bliver overfuset og irettesat af andre, som aldrig før. Oftest fordi vi har en anden synsvinkel på samme emne. En tiltale, som ikke ville have fundet sted. Hvis vi stod lige overfor hinanden. Hvad er det så, der giver så meget selvtillid, at vi kan sige hvad vi vil til fremmede mennesker på internettet.
Det er måske vores ønske om at ytringsfriheden skal holdes i hævd. Ville vi så stadig påberåbe os ytringsfriheden, når vi irettesætter en tilfældig på gaden, fordi vi ikke har samme holdning.
Det tror jeg ikke.
For her vil der prompte være en konsekvens. Den vi irettesætter svarer igen og muligheden for at vedkommende også vil gå til håndgribeligheder, er rimelig tæt på.
Så hvad er det, som gør at vi kan udtrykke os uden blusel på nettet?
Det må være manglen på konsekvens, som giver os superkræfter i ordets brug.
Hvad kan vi gøre for at få ordentligheden tilbage og undgår taktløshed på internettet.
Hvad skal der til, for at vi tænker os om en ekstra gang. Før vi lige kommentere et emne, hvor vi med vores ord måske sårer eller på anden vis, gør vildt fremmede kede af det.
Vi kan ikke forvente at andre gør det for os, så hvem er så tilbage.
Du er tilbage. Du er den eneste, som via din måde at være på. Kan ændre verdens gang.
Så når vi ved, at vi er de eneste, som kan ændre verdens gang og gøre denne del (internettet) til et bedre sted at være. Hvor vi kan lave opslag og udtale os, samtidig med at vi tager hensyn til andre.
Måske smitter det af på resten af verden og gør den til et bedre sted at være.
Hvordan gør vi så det?
En måde kunne være, at du inden du flyver til tasterne og fortæller verden, hvad du lige synes om en specifikt emne. Lige tæller langsom til ti – tyve – eller en million for at være sikker på at dit indlæg, får den rette vinkel.
Du kunne også skrive en kladde på papir først, så kan du læse den igennem og vurdere om du har fået det hele med.
Sidst med ikke mindst, kunne du sætte dig selv ind i modtagerens sted og overveje, hvilken måde du selv, helst ville tales til.
Hvis du så stadig har vreden i dig og ønsker at irettesætte nogen, så tag lige en tur ud på gaden, find en opgang og løb op til øverste etage tyve gange.
Herefter vil kroppens energi og din vrede, være på cirka samme niveau.
Nu har du mulighed for at skrive en indlæg, svare på et indlæg eller bare komme med en udtalelse, om noget specifikt. Hvor du har haft tid til at gennemtænke det ordentligt.
(Allerede her sidder de første klar til at irettesætte mig, for hvad bilder jeg mig ind, vi har vores ytringsfrihed, så vi siger hvad vi vil,… samt en masse andre ord.)
Nej, det er ikke en retningslinje eller en “langen ud” efter nogen. Det er et forslag til undgå taktløshed på internettet.
Det bedste ville være, at det her får dig til at tænke. At selvfølgelig er du den eneste i verden, som kan ændre det her forum.
Jeg kan ikke ændre den for dig. For jeg har ingen kontrol over dig. Jeg kan kun appellere til at du lige tænker dig godt om, før du giver nogen, en tur i gabestokken.
Så tag lige en løbetur, skriv en kladde eller sæt dig selv i modtagers sted, inden du skriver.
Jeg måtte selv tre ture ud på gaden og op på fjerde, for at være helt skriveklar.
Rigtig god Søndag.