Jeg kan kun på det kraftigste opfordre til at komme ud i solen og nyde den friske luft. Du kan godt komme der ud og du vil også gerne. Måske er der bare lige nogle opgaver i hjemmet som bare skal laves, ellers kan billedet vælte.
Nu vil jeg så bede dig om en ting. Kun en ting. Prøv at vende rygge til opgaverne og gå udenfor, uden at se dig tilbage. Det vigtigste er at du lever, får sol og bliver blæst igennem.
Så må oprydning og tøjvask vente til at der bliver overskud. Vi er verdensmestre i overspringshandlinger, jeg bruger dem selv meget. Lige nu burde jeg være på vej op i båden, men så kom der lige en historie i vejen. Vi skal selvfølgelig have overblik og overskud til at kunne se, at vi laver overspringshandlinger.
Men hvis du prøver at tænke lidt over din hverdag, hvor meget laver du for din skyld og hvor meget laver du for andre?
”Jeg vil gerne have et rent hjem”…
Skal du så bruge hele din voksne tid på at gøre rent?
“Det må gerne se ordentligt ud”…
Giv ungerne et ansvarsområde hver!!
”Det er jo mig der bliver klandret, hvis nogen ser at det roder”.
Hvem siger det? Og hvis naboen går op i at det roder lidt hos dig, siger det ikke bare at naboen keder sig bravt?
Som før nævnt, huslige gerninger som rengøring, madlavning, tøjvask og planlægning af diverse ferier. Kan sagtens vente eller uddelegeres.
Skulle der være en eller flere i hjemmet som kan hjælpe, så giv dem nogle få instrukser og så er du fløjen. Skulle der være et spørgsmål eller to. Så er du tilbage igen om et par timer.
Det er meget vigtigt at du holder lidt fri og kommer meget ud. Det at du får tid til dig selv, giver dig energi og overskud til at bære over med de fejl og mangler vi andre laver i hjemmet, i mens du er væk.
Nu kan du tænke, at sætte andre til at gøre dit arbejde, vil være som at sætte ræven til at vogte høns. Så må vi jo lige omkring emnet… Hvordan er det blevet sådan?
Hvem har lært os andre i hjemmet, at tingene bliver gjort om vi hjælper eller ej???
Så se indad og tænkt stort.
Når vi sender vores børn ud i den store verden, kommer bekymringerne pludselig til os. Kan de mon klare den og hvor kan jeg hjælpe. For det første, så skal de klare den, for du er der jo ikke til at løfte, støtte og holde. For det andet, så alt det de lære hjemmefra, er en del af den bagage, som de altid har med sig, uanset hvor de er i verden.
Så jeg må lige ind og have fat i den der teenagedatter, som sover dagen lang og kun brokker sig over livets besværligheder…. Nu skal hun simpelthen have noget at vide,…..
Nå, jeg tror jeg lige tager op til båden inden…
Rigtig god påske
