Det har jeg fan’me da ikke tid til!
(For hvad hvis jeg gik glip af noget andet)
Når jeg sidder lige i min bedste fo’boldkamp, så kommer lille dutter på nul år og siger Faaaaar, ganske bestemt.
Så vil han snakke og så vil han sidde, så er han sulten og så vil han skiftes…..Jamen for satan da, kan du ikke se at jeg er optaget.
Nej, det kan han ikke og skal vi gå lidt tilbage i tiden, så var jeg vist på samme måde, da jeg var Dutter.
Jeg havde det med at bruge tiden, som en undskyldning for ikke at være der. Jeg havde nok at gøre med at være et andet sted.
Men hvad giver det Dutter, at jeg er der når han har brug for mig?
Når jeg er på arbejde, så kommer mine kollegaer konstant og spørger om hjælp. Jamen for fanden da, jeg når jo ikke i mål eller får bonus engang til jul. Når i konstant presser på for at nå jeres.
Men hvad er en arbejdskollega, der ikke hjælper. Ej heller har tiden til at sludre lidt.
Når jeg så er på vej hjem, og konen ringer og beder mig om at købe mælk, honning og en vin, som kun kan fåes i Otto.
Så stiger temperaturen til kogepunktet og vreden skal ud.
Desværre er det kun den ene medarbejder i Otto, som i forvejen passer kassen, flaskeautomaten og lægger nye varer på hylden. Som får min kærlighed at føle. Jeg ved ude mærket godt at det er forkert, men jeg har lidt svært ved at nå alt det hele. Så var der jo også vennerne i skøjteklubben, som jeg skulle mødes med i aften.
Jeg har simpelthen ikke tid til det her.
Hvad var der sket, hvis jeg havde fortalt konen, at jeg ikke kunne nå at købe ind? Da jeg jo allerede havde aftalt noget, som ville tage min tid.
Hun ville sikkert lægge planerne om og vareindkøbet kunne vente til i morgen.
Jeg har det jo med at glemme, at hvis jeg gerne vil kunne overholde en aftale. Så bør jeg i egen interesse, fortælle mine omgivelser, at jeg i forvejen er presset på tid.
Lige så snart tiden bliver brugt som årsag, så forstår alle alting meget bedre. Tiden giver mig indhold i hverdagen.
Jeg står op til tiden, spiser min mad til tiden, henter mine børn til tiden og går i seng til tiden.
Tiden er forskellig for hver af os. Jeg kan godt lide at møde lidt ind før tiden. Nogen møder til tiden og andre har det med, at tiden er deres egen og ikke noget med et bestemt tidspunkt.
Så tiden er defineret ud fra, hvad vi hver især tror på.
Tiden vil altid være en styrende del i mit liv. Så længe jeg har aftaler med andre, som har den samme indstilling. Ellers ville det være svært at aftale noget.
Så når jeg bliver sur over at andre ikke prioritere tiden på sammen måde som mig. Kan jeg kun gøre en ting.
Sætte mig ned og trække vejret meget dybt, meget længe.
For vi er individualister og vi vil altid være på vej et eller andet sted hen. Jeg kender ikke historien, så når nogen kommer for sent til lige præcis den aftale, jeg havde lavet med dem. For der har helt sikkert været en årsag til det. Måske får jeg den også fortalt.
Så når jeg lover mine poder, at jeg nok lige skal komme til skoleteater eller køre dem til et arrangement i nabobyen. Købe det legetøj de har udset sig eller tage på tur sammen. Så har jeg bare at holde det, da jeg ellers ikke kan tillade mig at brokke mig over, at andre ikke holder aftaler….
Tiden giver mulighed for at gøre noget sammen…..samtidig.
Tiden kan også være en hård arbejdsgiver, da vi ofte ikke har tid nok. Så skal vi igen prioritere og igen skal vi vælge noget fra, for at vælge noget til.
Da jeg startede med at skrive denne historie, var det masser af tid. Når du har læst den, har du lidt mindre tid.
Dog er du opmærksom på, at du skal leve nu. Da tiden jo er nu. Så bliver dine muligheder for at nå, lige præcis det du vil, inden for rækkevidde.
For tiden er din.
Lige som det er dit liv, dit valg
