Hvad er en glad medarbejder?
Hver dag du står op, tænker du over hvad skal dagen bringe. Alt det der flyver igennem dit hoved, skal lige vendes i dit værdisæt. Hvad giver dig energi? Hvem flytter dine grænser? Hvordan får du det bedste ud af dagen? Hvilke opgaver har størst prioritet?
Denne motorvej af tanker, fylder en del. For nogen af os, fylder den meget. For andre er det bare en del af den daglige trummerum.
For at du ikke skal have alt for mange opgaver der fylder i hverdagen, skal du have en plan. Planen er meget simpel, Du skal ikke love mere, end du har lyst til at holde.
Jeg ved godt, at der altid er nogen som siger, at hvis du skal opnå noget her i livet, skal der arbejdes for det.
Men hvis du kan se ideen med at lægge al din energi i projektet.
Så er det jo også noget du gerne vil og har lyst til.
Vi er rigtig mange som dagligt, får lige en ekstra opgave at chefen, sjakbajsen, overopsynsmanden og hvem vi ellers møder på vores vej, i løbet af en arbejdsdag. For ikke at snakke om de opgaver, vi selv vælger at udføre, da vi jo alligevel kom forbi og tog den del med også. Vi er mange som er ansat til “alt forefaldende arbejde”. Det kan give grundlag for forvirring og spirende stress. for vi ved reelt ikke hvad dagen bringer.
Jeg ved godt at der findes personer, som godt kan lide sådan en dag. Personligt kan jeg ikke, for selvom jeg er personen med mange bolde i luften på samme tid og jeg er forandringsparat, robust og proaktiv. Så har jeg også brug for at der er styr på opgaverne fra ledelsens side. Jeg ser da gerne, at min leder ved, hvad mine kompetencer er. Samt hvad jeg er bedst egnet til. Frem for at alle opgaver bliver smidt i min retning og så er det op til mig, at få det lavet.
Når jeg får en opgave, som ligger lidt over mine kompetencer. Så ser jeg det som en udfordring. Personligt kan jeg godt lide udfordringer. En udfordring, som ligger lige over mine kompetencer, gør dagen spændende, med mulighed for at lære noget nyt.
Når jeg så får 10 udfordringer samme dag, ser jeg det mere som en mangel i forståelse fra ledelsens side.
Hvis vi ønsker at vores medarbejdere kan udføre de opgave vi pålægger dem. Så ville det være en klar fordel, at uddanne medarbejderne til opgaverne. Fremfor at satse på, at de udfører opgaverne efter bedste beskub.
En uddannet medarbejder, er en glad medarbejder. Hvis ledelsen så i samme ombæring, anderkender og måske endda roser medarbejderen, for indsatsen. Så får både leder og arbejder en god oplevelse omkring opgaven.
Et lille plus er, at inddrager du medarbejderen i processen op til udførelsen af opgaven. Så vil forståelsen fra medarbejderens side være større. Samtidig har medarbejderen sandsynligvis ideer og konstruktive løsninger, som vedkommende kan byde ind med.
Nu vi er i gang, så kunne vi jo give medarbejderen et ansvar for en del af opgaven. Så vil du se medarbejderen vokse. Der er altid en glæde og en lyst til at gøre lidt ekstra, hvis din indsats bliver påskønnet.
Så tilbage til ordenen i hverdagen. Hvis jeg ved hvad dagen bringer og jeg ved, at jeg vil blive udfordret. Men at jeg ved at jeg kan klare opgaverne. Så slipper ledelsen for, at jeg føler mig presset og at min indsats bliver præget af mine tvivl, vedrørende løsningen af opgaven.
Vi vil altid skulle omkring, at nogen gange kan vi bare ikke selv bestemme om vi vil arbejde, samt hvilke arbejde vil laver.
Vi kan i hvert fald altid stille os selv det spørgsmål:
Hvor meget har jeg lyst til at mit arbejde fylder? Hvor stor skal glæden være, når jeg har fri?
Men du bestemmer selv, hvilken energi du lægger i arbejdet og hvilke krav du stiller til arbejdet. Ofte har vi haft en opfattelse af, at vi skal være glade for at vi har et arbejde og at hvis vi brokker os over arbejdet. Skulle vi måske se os om efter noget andet.
Men arbejdsgiveren er ligeså afhængig af dig, som du er af ham/hende. Du har brug for et arbejde. Din arbejdsgiver har brug for at du udfører arbejdet for ham/hende. Både du og din leder har altid mulighed for at stille krav, for at gøre arbejdsdagen bedre. Det bedste arbejdsforhold, er et arbejde med anderkendelse og gensidig respekt.
En glad medarbejder stiller krav og viser engagement.
En god leder stiller krav og giver anderkendelse.
Jeg vil så samtidig lige slå et slag for kravene til den ansatte. Du bør selv gøre det klart, hvis du mangler forståelse/uddannelse for at kunne udføre opgaverne tilfredsstillende. Det kan sagtens klares ved sidemandsoplæring og efteruddannelse.
Hvis vi hver dag kan tage på arbejde, velvidende at uanset hvad der kommer ind ad døren til os. Så er vi oplært, uddannet og eventuelt omskolet til at klare de opgaver. Samtidig med at der altid er en kollega, værkfører eller leder. Som er parat til at hjælpe, hvis behovet er der. Så har ledelsen en god og velafbalanceret medarbejder, som gerne går et ekstra skridt, for at nå i mål.
Lige en sidste ting, når vi snakker om medarbejderpleje. Prøv at tænke på en mælkeproducent. Hvordan behandler han sine dyr. De bliver malket to gange dagligt. Da det jo er deres vigtigste opgave. Men for at gøre denne opgave mere behagelig. Så lytter de til muzak i mens de spiser . De er i gode ventilere omgivelser. De kommer på græs om morgenen og har et godt varmt sted til natten. Imens de er ude, så muger han ud og lægger ny strøelse, de kan ligge i. Alt det her gør han, fordi han ønsker at få et ordentligt udbytte.
Hvis jeg som arbejdsgiver ønsker et godt udbytte, så vil den nemmeste vej, være at lytte til de behov, mine ansatte har. Samt opfylde dem, inden for de rammer, hvor det er muligt.
Jeg havde engang en leder, som til hvert møde. Gik rundt til hver ansat og gav hånd og vekslede et par ord med vedkommende. Han interesserede sig for sine ansatte og for at deres viden inden for deres områder, var fyldestgørende. Vi havde mulighed for at kommentere kommende ændringer. Der blev der lyttet til vores ønsker og bekymringer. Nogen syntes at det var fedt, andre syntes at det var lidt mærkeligt.
Men sikke en opstandelse der var. Da den nye leder ikke gav hånd og ej heller interesserede sig for de ansatte.
Samt at hans møder, bare var baseret på at det kun var hans ord der skulle høres. Vi vil altid møde nogen på vores vej, som har en anden holdning end vores. Vi vil altid forsøge, efter bedste evne at forstå dem og deres holdning.
Selvom vi yder vores bedste og vitterligt forsøge at samarbejde, kan vi alligevel ende der, hvor vores værdisæt ikke matcher og ønsket om at fungere sammen, aldrig bliver helt god.
Så er vi der, hvor vore veje skilles.
