Det bedste værktøj vi har til det, er følelsen.
Hvis det hele går rigtig i ged og verden bare er grum og vederstyggelig. Så vil en god ting være, at du lige mærker efter, hvordan du har det og eventuelt, hvad der skal væk, for at du kommer på ret køl igen.
Jeg kan ikke sige det her for tit, men du er den vigtigste i dit liv. Vi tager den lige en gang til…..DU er den vigtigste i dit liv. Dine børn, din kæreste, din mand, din kone, dine forældre, din bil, din båd, dit hus i spanien og dine venner kommer alle i anden række.
Hvis du ikke fungere, så kan alt det du har, ikke hjælpe dig. Du skal lytte til dig selv og du skal helt ind i hjertekulen og mærke efter. Jeg siger på ingen måde, at du ikke skal bruge vennerne, som sparringspartner, som lyttende øre eller bare til at hvile hovedet op ad.
Vi kan alle ende i den situation, hvor nogen ville have en holdning til hvad du skal. Men bare du husker, at det er deres holdning og ikke din.
Selvfølgelig kan du ende i den situation, hvor lægehjælp og psykolog er noget af det værktøj du kan bruge, for at komme videre.
Men det er stadig dig, der mærker efter hvordan du har det og hvad der skal ske i dit liv. Alt hjælp er helt sikkert velkommen, men det skal være på dine præmisser.
Oftest har dine venner et stor lyst til at hjælpe dig igennem rummet med de mørke skyer. Du kan blive udsat for de mest velmenende beslutninger og handlekraftige ideer……. Men hvem siger at det hjælper i din situation. Hvem siger at du er klar til at gøre det, som de har gjort. Hvem siger at du er der endnu?
Så er det altid sådan, at du selv vælger hvad du gør og selv bestemmer hvem du lukker ind i mit liv. Når du er lige der i dit liv!
Dem der har en holdning til hvad du burde, hvordan kan de egentlig hjælpe dig?
Så dagens “Værktøj” er at bruge din mavefornemmelse og mærk rigtig godt efter. Det du føler, er helt sikkert bedre end det andre føler på dine vegne. Ud fra ideen: en slår dig på skulderen og du siger av. Vedkommende siger med det samme.
Hold da lige op, jeg slog slet ikke hårdt. Så handler det aldrig om hvad vedkommende gjorde eller ikke gjorde, men hvad du føler. For det er dig der bliver “ramt”. Skulle du stå i den situation, at du stadig er lidt i tvivl om, hvad du skal.
Så kontakt mig, måske kan jeg hjælpe dig tilbage på banen igen.